Hjem /  Ressource Center /  Nyheder /  2007 /  Ny håndholdt computer fra Psion

Ny håndholdt computer fra Psion

Den nye generation af den trådløse, håndholdte computer WORKABOUT PRO indeholder en lang række nye features, er mere hårdfør end forgængeren og kan også anvendes som mobiltelefon.

Share |

07-05-2007

Mississauga, ON, Canada – Psion lancerer en ny generation af WORKABOUT PRO – virksomhedens flagskib inden for trådløse og håndholdte computere til professionelt brug. En helt central del af den nye generation har været at lytte til kunderne og indsamle information om deres behov for dernæst at udvikle produktet.

Den nye WORKABOUT PRO kommer i to udgaver: WORKABOUT PRO C, der har et alfanumerisk keyboard med 52 taster og WORKABOUT PRO S, der kommer med 25 taster. Begge udgaver understøtter en lang række udvidelsesmoduler som f.eks. scannere, imagers, RFID-moduler, WLAN, WWAN og pick to voice m.m.

”Både i Danmark og internationalt oplever vi en stigende efterspørgsel blandt kunderne på mobile computersystemer, der giver mulighed for løsning af flere typer opgaver uanset tid og sted uden at skulle gå på kompromis med ydeevne og robusthed. Derfor har vi udviklet den nye WORKABOUT PRO, der i højere grad imødekommer kundernes behov anno 2007,” fortæller Lars Langgaard, der er nordisk direktør for Psion.

Den nye generation af WORKABOUT PRO er meget mere hårdfør end forgængeren. Endvidere fungerer den som mobiltelefon samtidigt med, at den kan anvendes til det primære formål – nemlig datafangst. Således kan mobile medarbejdere ringe til virksomhedens kunder, uploade vejkort og sende data tilbage til hovedkontoret – alt sammen fra én og samme enhed. Det giver brugerne en langt højere grad af fleksibilitet, idet de kan ændre og tilpasse brugen af WORKABOUT PRO i takt med, at deres arbejdsbehov ændrer sig henover tid.

Den ergonomiske, særdeles hårdføre og nu mere kompakte WORKABOUT PRO understøtter enten Microsoft Embedded CE 5.0 eller Windows Mobile 6 – alt efter brugernes behov og ønsker.

”Windows Mobile hjælper virksomheder med at gøre deres medarbejdere mobile. Vi er naturligvis meget glade for, at Psion har integreret Windows Mobile i den nye generation af WORKABOUT PRO. Det giver brugerne en unik fleksibilitet, selv under ekstreme arbejdsforhold,” siger Chuck Sabin, der er Senior Product Manager hos Microsoft.

Fakta om WORKABOUT PRO:

  • Datafangst og mobiltelefoni i én ergonomisk håndterminal
  • Inkluderer Hardware Development Kit (HDK), så kunder og partnere kan udvikle og skræddersy specifikke udvidelsesmoduler – f.eks. scanning af fingeraftryk og pas samt læsning af øremærkninger på kvæg mv.
  • IP65-godkendelse for støv- og vandtæthed og kan modstå 1,5 m fald mod beton
  • Fås i to varianter, WORKABOUT PRO C, som har et alfanumerisk tastatur med 52 taster og WORKABOUT PRO S, som har et alfanumerisk tastatur med 25 taster
  • VGA farveskærm med forbedret grafik så brugerne let kan aflæse kort og diagrammer under de fleste lysforhold, også i fuldt solskin
  • Valgfrit operativsystem – Windows CE 5.0 eller Windows Mobile 6
  • Understøtter en lang række onsite udvidelsesmoduler, herunder scannere, imagers, RFID-moduler, trådløst LAN (WLAN), trådløst WAN (WWAN) mv.

Den nye WORKABOUT PRO er tilgængelig nu hos Psion og gennem virksomhedens partnere og forhandlere.


Om Psion Inc.
Psion er en global udbyder af løsninger til mobil kommunikation og indsamling af data med trådløse enheder. Virksomhedens fuldt integrerede mobile computerløsninger omfatter solid hardware, sikre trådløse netværk, robust software, professionel service og ekstraordinær god support. Psion er dybt engageret i at hjælpe sine kunder med at høste fordelene ved nye og kommende teknologier som f.eks. billedbaseret datafangst og RFID. Med over tre årtiers erfaring i branchen har Psion kunder i mere end 80 lande i hele verden og over 36 salgs- og supportkontorer i 17 lande. Psion har sit hovedkontor i Mississauga, Ontario, Canada, med tilhørende kontorer i USA, Europa og Asien. Psion er den udførende virksomhed for Psion PLC, som er noteret på London Stock Exchange (PON.L). For yderligere oplysninger, se www.psionteklogix.com.



Tilbage